”Hvis du ikke vil lytte, så må du mærke”
- Hvilket jeg selv har måttet erfare med et langt og heftigt stress forløb.
Så hvordan samler man sig selv op igen når motoren er brændt helt sammen?
Vi lever ikke mindre hektisk i dag, selvom vi aldrig har været så ramt af stress tilfælde som vi er i dag med oplysning og fokus. Vi stiller store krav og forventninger til os selv og vores liv. Vi overlever mere end vi lever.
Efter min overbevisning så har vi ganske enkelt glemt os selv i farten med at opfylde vores ambitioner. Ambitioner er der ikke noget galt med – tværtimod – så længe de går i overensstemmelse med hvad de skal give os og hvorfor de er vigtige.
Tilbage i 2008 blev jeg ramt af voldsom udbrændthed. Efter 2 år med sygdom i familien faldt mit eget korthus sammen. Min far kæmpede med uhelbredelig lungekræft, min svigerfar med lymfekræft og min mand fik samtidig en depression. På det tidspunkt var jeg selvstændig med egen butik som jeg stod for alene.
Vores piger var 13 og 10 år så jeg skulle både være super-mor for dem så de ikke blev ramt af alt den tunge energi vi var ramt af. Jeg skulle være på med overskud for mine kunder, være kreativ, lave regnskab og alt hvad dertil hørte. Min fars forløb med sygdom endte efter 14 måneders sygdom og var et stort savn i min hverdag.
Efter vi havde fået min mor ind i hendes hverdag, min mand var ovenpå og svigerfar erklæret rask skulle familien på ferie og endelig nyde at være væk og få lidt ro.
Den ferie vi alle havde meget brug for og set frem til, skulle ende med at være starten på 10 måneders sygemelding. – mine batterier var brugt op og var langt over stress grænsen til at kunne samle mig selv op igen.
Min hverdag bestod pludselig udelukkende af søvn i minimum 16 timer i døgnet. Jeg satte alarm for at huske at drikke vand og når mine piger skulle hentes i skole. Jeg kunne ikke overskue mennesker i mit nærvær, og selv de mest simple ting var som en bjergbestigning. Jeg var både fysisk men og mentalt udbrændt.
Min måde at kravle lige så forsigtigt op af det sorte tunge hul, bestod først og fremmest i accept. Det i sig selv var min største udfordring at acceptere at JEG kunne falde så hårdt. Den person der altid har kunne klare det hele og havde overskud til alt.
Dernæst var det at tillade mig at være i en nedbrudt fase, uarbejdsdygtig og lammet. Være tålmodig og vide at jeg nok skulle blive mig selv igen.
Blive nysgerrig på hvorfor jeg var havnet der, og hvad jeg havde at lære.
Jeg mediterede flere gange dagligt for at få ro i mit hoved, jeg prøvede at tolke på mine voldsomme mareridt, jeg tog i skoven og sad i timer op af et træ – jeg forsøgte at begå mig i ALT det ville være en modsætning til min gamle jeg.
Min egen oplevelse med stress og udbrændthed skulle også give mig en større indsigt til at hjælpe andre med at undgå at brænde sig selv helt ud.
Kan jeg prale af at jeg kan mestre den balance 100% – afgjort NEJ! Fordi jeg dybest set stadig helt inderst inde har det behov om at ville det hele, opnå det som giver mig mening, udvikling og læring. Vide at når jeg sidder en dag og kigger tilbage på mit liv, så ved jeg at jeg har skabt det liv som jeg ønskede mig. Det er ikke ens betydende med at jeg er lykkedes med det hele, men jeg har i det mindste forsøgt.
Og det kræver til tider en masse hårdt arbejde og en konstant søgen og udvikling, som selvsagt også kræver meget tid – så ergo et NEJ til andre ting og en presset kalender.
Men til gengæld har jeg udviklet en skarp evne til at lytte til kroppens signaler så jeg kan reagere hurtigt, når jeg på trods alligevel er kommet til at overhøre mine egne signaler. Derudover har jeg også opbygget en radar til at kunne se udviklingen hos andre, hvilket kommer både mig og mine klienter til gode i dag.
Så jeg har lært at bruge min egen krise og værste fjende til mit skarpeste redskab i dag.
Hvis du kæmper med en stress situation, har efterslæb efter en eller kan mærke begyndende tegn på det, så er mit bedste råd at tage det alvorligt. Kroppen fortæller os præcis det du har brug for at høre, så lyt rigtig godt efter!!
Søg hjælp hvis det er for uoverskueligt – det er ingen skam…
P.S.
Hvis du vil følge mere med i hvad jeg ellers laver og modtage nyheder på nye tiltag, så tilmeld dig nyhedsbrevet her: http://eepurl.com/gvTHWX