Kender du dine sundhedsfjender?
Du ved sikkert udmærket godt hvordan du godt kunne tænke dig at leve for at passe på dig selv – leve sundt med masser af overskud for at kunne udleve dine ambitioner og mange gøremål hver eneste dag.
Du ved sikkert også godt hvornår du så ikke helt får overholdt de nødvendige tiltag for at kunne få det liv.
Men måske er du ikke helt klar over HVORFOR du alligevel lader dine såkaldte sundheds-fjender tage styring?
Og måske ved du heller ikke helt HVORDAN du slipper af med dem?
Som i så mange andre aspekter ift sundhed handler det først og fremmest om at skabe klarhed – få sat syn på dine egne faldgrupper.
For det første er vi styret af vores hjernes impuls som registrer når noget ikke føles rart. Når en såkaldt følelse (ofte en negativ) bliver registreret i hjernen, så giver
den information om at gribe til handling så vi kan få udlignet en mangel.
Den umiddelbare ”løsning” i sådanne tilfælde kan være at indtage noget som ret hurtigt vil give en positiv følelse og derved udløse nogle af vores gode hormoner (oxytocin, dopamin, serotonin) for så er der ro på kontrol centeret – for en tid.
Det resultere ofte i at vi spiser noget forkert som til at starte med giver en god følelse, men ret hurtigt efter efterlader en dårlig samvittighed over (igen) ikke at kunne kontrollere den uhensigtsmæssige spisning. Den dårlige samvittighed udløser så igen nogle negative følelser som selvbebrejdelse, skam og frustration…OG så er hjulet sat i gang! Vi er skudt hjem til hvor vi startede og når vi nu alligevel har indset at vi tilsyneladende ikke kunne overholde så simpel en aftale med os selv, så kan vi lige så godt fortsætte…. Og ja så er endnu en dag ude af de gode intentioner og planen om den sunde livsstil.
Så hvad kan du gøre for at undgå disse fælder… eller sundheds-fjender?
Vi har dem i alle variationer… og hvis du tror du har en svag rygrad til ikke at kunne lade det være, så vil jeg minde dig om at dit blodsukker og din hjernes behov er som regel stærkere end din rygrad – så du behøver ikke bebrejde dig selv!
MEN når du ved at det opstår så er det en fjende som din hjerne udmærket godt ved du kan kaste dig over i pressede situationer – ERGO: SMID DET UD OG LAD VÆRE MED AT KØBE DET!
Vi behøver ikke at bilde os selv ind at vi har lidt på lager hvis vi får gæster eller lejligheden sig byder…. Det er en FÆLDE din hjerne har overbevist dig om!
Har du f.eks svært ved at stoppe med at drikke for meget vin/alkohol når du er ude, så kunne du evt starte med at bede tjeneren om at kun skænke dig max to glas. Så har du taget beslutningen på det tidspunkt hvor du stadig kan kontrollere din egen fornuft, så du ikke udsætter dig selv for (igen) at have givet efter for din hjernes manglende behov.
Hvad kan være din sundheds-fjende ift din træning?
Hvis det ex er din sofa der kalder når du er kommet ind af døren efter arbejde, så kunne din løsning være at lade være med at komme hjem før du har trænet. Igen vil du allerede have taget en beslutning aftenen før, have pakket din træningstaske og forberedt dig mentalt på hvordan dit program ser ud. Ergo er det en aftale du har lavet med dig selv, taget en handling for at kunne holde den, og ikke en mulighed at være i tvivl om.
For at blive klar over hvor dine sundheds-fjender er og hvilke fælder du oftest finder dig selv i er du nødt til at være ærlig over for dig selv så du kan få ændret dit mønstre og fjernet dine fælder.
Ofte kan det være en god ide at bede om hjælp for at få sat dem i system og så du kan vedligeholde dem. Det behøver ikke at være svært, men vi er nødt til at kende vores egne faldgrupper så vi kan tage styringen tilbage.