Hvor meget kan du i virkeligheden holde til?

På et tidspunkt midt i hverdagens hektiske liv, i en stille stund uden ting at tage stilling til, på et tidspunkt hvor der er ro til at høre dine egne tanker, dukker der måske et spørgsmål op i dit indre…

”skal jeg fortsætte mit liv i det her tempo” – ”kan jeg holde til det i længden” – ”hvordan kan jeg få mere ud af livet, uden at gå på kompromis med alt det jeg også gerne vil opnå” –  ”hvad er det i virkeligheden jeg godt vil have mere af” eller ”hvad kan jeg gøre for at opretholde mit nuværende niveau”?

 

Hvis du som mange andre godt kan lide (og er vant til) at leve med mange bolde i luften, have mange ambitioner for dit liv enten personligt, karrieremæssigt eller med din sport, så kan du med stor sandsynlighed også miste pusten engang imellem. Miste eller glemme dig selv lidt i farten – hvilket ikke er mærkeligt set ud fra dine målsætninger og dit program.

 

Jeg har altid haft en dybere frygt for at mit liv skulle være kedeligt og at jeg ville gå i stå og miste overblik, hvis ikke jeg holdte mig selv op på nye mål og ambitioner. Det kunne være store som små. Min personlige udvikling, mål for min forretning, min sundhed, videreuddanne mine evner eller mine træningsresultater. Motivationen af at vide jeg selv fyldte det ind i mit liv som gav mig mening, det som JEG syntes er sjovt, vide jeg er i udvikling og ikke afvikling, kunne glæde min hjerne (og min dopamin produktion) ved at sætte et flueben af som accomplished!

 

Med tiden har jeg selvfølgelig lært både på den hårde måde med massiv stress, at det kan være temmelig udmattende at konstant være i action mode.Jeg har også lært at forstå hvad den frygt også består af, og at jeg måske får opfyldt nogle (kortvarige) behov, men at de ikke bliver helt dækket i længden.

Og det er det interessante ved at forstå psykologien bag vores handlinger.I virkeligheden har vi alle nogle basale behov som skal dækkes på daglig basis. (udover de elementære som mad og drikke).Mennesker udfører de handlinger som de gør for at blive dækket på de behov som i sidste ende er kærlighed, anerkendelse, kontakt og tryghed.

 

Men det der holder dig fast i dit evige høje gear kan være din egen frygt! Den samme frygt som kan forhindre dig i at opnå det du inderst inde drømmer om….

Frygt for at miste det vi har, den vi er og vores sociale netværk
Frygt for besværet/hvor hårdt det vil være, vil folk tro på dig, kan du gennemføre det
Frygt for skuffelse hvis det ikke lykkes, bliver andre skuffet over dig, fiasko…..

Frygt for at miste kontrollen, ikke at slå til, miste anerkendelse eller dig selv til en anden udgave af dig, som både du og dine omgivelser skal forholde sig til.

 

Så hvis du stadig vil leve med et højt gear med masser af ambitioner, så er det måske nu du bør lave en solid plan for HVORDAN du vil holde til det.

Skal du indføre nye (sunde) vaner?

Skal du prioritere din tid bedre?

Skal du have et helbredstjek?

Skal du ændre dit mindset?

 

Uanset hvad det måtte være, så er det i hvert fald vigtigt at vide at kroppen forandre sig med alderen, og hvad du end har kunne klare inden du blev 35+ kan være langt fra hvad den kan derefter! – medmindre du finder ud af præcis hvad der er den optimale balance for din krop.

Sad news – but true.

 

Brugsanvisningen til din krop i optimal balance skal læres på ny efter de 40!

Skriv gerne en kommentar om din oplevelse med et hektisk liv, og hvordan du finder balancen.